Forlaget
moxfa
Digmanns Torv
7600 Struer
4028 6141
E-mail
*
*
LINKS
*
Opsætning af bøger
Forlaget er indrettet til at tage sig af alt hvad en forfatter behøver for at få en bog udgivet. Lever manuskriptet her, og vi klargør bogen til trykstart. Det kræver lidt snak, for der er flere ting der har betydning for det gode resultat.
Manuskript
Det er bedst og nemmest manuskriptet er skrevet på computer og kan udveksles elektronisk, på diskette eller CD.
Er manuskriptet skrevet på skrivemaskine, kan vi scanne og OCR-behandle det.
Er det håndskrevet er ikke alt tabt, vi kan indskrive det på computer, men det vil tage nogle timer.

Planlægning
* Bogformat
* Tegninger (tekniske - kunstneriske) eller foto i teksten
* Omslag

Korrektur
Teksten opsættes som bog i det format vi bliver enige om.Teksten er nu klar til korrekturlæsning, og kan sendes på som en pdf-fil, på papir.
Det er en fordel at forfatteren har det fulde ansvar for korrekturlæsningen, men vi kan godt påtage os det, og vil i øvrigt altid holde øjnene åbne.
Omslag
Omslaget er altid kraftigere end indholdspapiret, ofte 240 gram.

Udseendet kan være meget forskellig, men en tegning eller et foto med relation til teksten vil altid være en god ide. Ofte "løber" tegning eller foto rundt på hele omslaget, altså også på bagsiden. Det stiller krav til billedformatet.
Vi kan scanne tegning eller foto, men også tage det "rigtige" foto, der lige passer til opgaven. Det gælder blandt andet for "Bregnefrø og Vildgæs".

En lidt speciel mulighed findes også. Omslaget på "Besættelsen", er en reproduktion af et maleri malet efter opgave til kunstneren.

Trykning
Når al korrektur er overstået sendes bogen til trykkeriet.

Der trykkes først en prøvebog som forfatteren får til godkendelse. Der kan derefter foretages mindre ændringer.

Efter en kort leveringstid leveres det aftalte antal.

Markedsføring og salg
* Vi anmelder bogen til Dansk Biblioteks Center.
* Dansk Biblioteks Center orienterer alle boghandler og biblioteker om nye bøger
* Vi kan have et antal bøger liggende her til forsendelse
* Vi kan videresende en bestilling til forfatterens egen forsendelse
* Bogen kan lægges på et såkaldt lagerhotel. (Det er ikke helt billigt)

Vi kan sammen med forfatteren tale om hvad der er mest praktisk. I nogle tilfælde vil forfatteren alene satse på et lokalt salg.