Det skal straks bemærkes, at Thyholm har en fortrinlig hjemmeside Thyholm.dk
Nærværende side forsøger kun at gøre opmærksom på hele Struer Kommunes landskabelige, historiske fortrin, og hvad der siges.
moxfa
Links: Vandrenålen - et par måder at komme rundt på.
Thyholm
En pæn del af Struer Kommune
Hjertestarter
- i værste tilfælde en nyttig viden for vestsiden af Thyholm.
Ane Line Johannesen, formand for Grundjerforeningen Helligsø Drag, var forleden ude og modtage en Hjertestarter. Det var Pia Haaning fra Lions Sydthy "Liden Kirsten", der afleverede.
Hjertestarteren er opsat på Helligsøvej
ved Præstekravevej.
Læs og lær om
Genoplivning
Det er for sent når det gælder
Thyholm er også en del af Thy, de seneste mange år regnet som en halvø.
Inden vi går videre, må vi lige opholde os ved skellet, hvor Thy og Thyholm for alvor gik hver til sit. Her er der virkelig et historisk vingesus.
Som det ses af dette gamle kort fra 1775, var Skibsted Fjord forlænget med Thyholms Vejle, helt ud til Røjensø Odde.
I Vikingetiden var der en åbning ved odden, Thyholm altså en ø!
Thyholm Veile, og hele Skibsted Fjord var i 1867 tænkt afvandet og opdyrket. Med omlægning af Hovedvej 11 hen over Boddum, det gik mange driftige mænd stærk ind for, blev heldigvis aldrig til noget!
Naturmæssigt set, burde Sindrup Vejle omdannes til fjord igen.
Den gule vipstjert havde et af sine gode områder her til yngling, er sikkert nu for silde for den.
Når man er i området, er det værd at se Tinghøj og Galgehøj lige nord for jernbaneoverskæringen.
Hele området var for tusind år siden et sted, hvor mangt og meget mødtes til lands og vands. Et stort handelscenter opstod. Det blev nødvendigt at kunne dømme og straffe.

Thyholm var indtil 1970 en del af Thisted Amt.
Ved een af de lovbefalede reformer, valgte Thyholm at gå til Ringkøbing amt, og senere til Region Midt, indlemmet i Struer Kommune.

I mange år var der et vadested ved Veilebro, hvor den nuværende hovedvej 11 og jernbanen skærer hinanden, her kunne man, mod betaling, blive båret over.

Stedet har, afhængigt af Agger- og Thyborøn Kanal, åbne eller ej, haft betydning for forbindelsen til det sydlige udland, med kvægdrifter og den slags.
Blandt andet beskrevet af Gunnar Iversen i "Ravvejen"
Er man kunst- og historisk interesseret, bør et besøg aflægges på LUNARIA - selvom det er i en anden region.

Grænser kan placeres forskelligt, alt efter hvornår de i historien er tænkt trukket. Man kan, forsigtigt, undre sig over, at Regions- og kommunegrænserne ikke er lagt ved Veilebro.

Dialekter

Der har, som vanligt ved "grænser", været gensidig mistro og ringeagt til - og for hinanden. Hvis man skal være venlig, har det nok mest været på "drilleplan" - det fungerer den dag i dag.
Thyholms dialekt er beskrevet som en afart til Thy-dialekten, altså mindre betydningsfuld.
Som skribent, født på Thyholm og begyndt skolegang i Lyngs, har jeg aldrig haft svært ved at forklare mig, Thyholm-dialekten er da også mere skarp.

Landingssted sydvest for Lyngs
I 1944 var jeg med min morfar ude og hente et par fisk til aftensmaden.
Før der opstod kanal i Agger Tange, først Agger Kanal siden Thyborønkanalen, var vandet i den vestlige del af Limfjorden brakvand, fiskene til ferskvand.
Når der var åben kanal kom der meget saltvand ind, så døde ferskvandsfiskene, og fiskeriet også.
Efterhånden som der blev mere konstant åbning, stabilt fra 1862, kom der saltvandsfisk, men i en årrække var fiskeriet et truet erhverv. Det blev det så også da Cheminova kom.
Men altså i 1944 kunne der fiskes.
Hen på formiddagen kom fiskerne ind med fangsten, der lå i en jolle, i min erindring fyldt til synkepunktet. Fangsten må skulle videre, måske til Jegindø for distibution, for så mange fisk kunne der ikke sælges til Lyngs.
Landingsstedet kan anes i dag. Frakørsel mod stranden ved Hovedvej 11 - nr. 144
Æ Skawmand
Kristian Vandet Jørgensen.
Født 3. oktober 1879. Uddannet mejerist.
”Vandet” kunne tyde på, han var fra Vandet nordvest for Thisted.

I 1942 kom han kørende nordfra med et klædeskab. Klædeskabet havde påsat hjul i bunden og håndtag i toppen.
Når han skulle sidde eller lave mad, stod skabet op. Når han skulle sove, lå det ned.
Det vil være naturligt at kalde det en tidlig campingvogn.

Da Kristian Vandet Jørgensen kom til Oddesund Nord, slog han sig ned ved kanten af Nissum Bredning, hvor han gravede sit klædeskab ind i en brink.
Den gang var området kun lynghede, altså ikke med en smule læ som i dag.
Hans badeværelse var Nissum Bredning.

Han var nok kaldt eneboer, men holdt sig ikke helt uden for samfundet. Tog lidt daglejerarbejde for at opretholde livet.
Når han blev tilbudt et måltid mad, tog han imod det, stående udenfor det åbne køkkenvindue. Hans forklaring på det var: En anden mand har røvet min kæreste. Derfor går jeg aldrig ind i nogen mands hus.
På et tidspunkt tilbød kommunen ham et lille hus, med plads til klædeskabet. Det skyldtes, at han aldrig havde modtaget nogen pension.
Han havde ikke særlige krav, det var jo en gave, men han betingede sig dog, at der var plads til, at hans klædeskab både kunne stå op og ligge ned.
[huset herunder er ikke det murede kommunen forærede]

Kristian Vandet var ret belæst, og ikke menneskesky, lukkede dog aldrig nogen ind i sit hus, talte med gæster gennem halvdøren.
Min far og jeg besøgte ham nogle gange, det lykkedes os dog at komme indenfor en enkelt gang.
Han kom også op til os på bakken, fik så et måltid mad, stående udenfor forstås.
Hvis han fik et nærgående spørgsmål om - hvorfor han ville leve sådan? - kunne svaret være:
”Måske har jeg set for dybt i et par pigeøjne - eller i et glas”.
Kristian Vandet Jørgensen blev fundet død ved siden af sit elskede skab søndag 3. august 1956.
Er begravet på Odby Kirkegaard, hvor gravstenen stadig står på graven.
Nederst på stenen står der: "Der er runer som ingen kan tyde”.

Odby Sø

På et gammelt kort benævnt: "Gud Søe"
Kortet viser Odby Sø 1931
I min barndom boede vi med udsigt over søen. Jeg kan ikke huske om der var sø hele året, alle årene, men om vinteren blev der stået på skøjter, og sejlet med Isbåde, træplader med skøjter, mast og sejl.
Der blev opnået meget høje hastigheder, det så ikke helt ufarligt ud.
Forår og sommer var der et meget stort fugleliv, måger nok i overtal. Vi havde en nabo der samlede æg, kom ofte i sæsonen med en spandfuld. De smagte da godt, men jeg var ved at nægte spisning, syntes det var så synd for fuglene.
Odby Sø som vist på nutidens kort
Der er jo 2015 udarbejdet et forslag til "Vådområde Odby Sø", altså genoprettelse af Odby Sø, men under det mere spiselige:
"EU´s Vandrammedirektiv".
Projektforslaget havde en skikkelig pris, 2-3 mio. kr.
Regeringen afslog, det havde ikke tilstrækkelig indflydelse på miljøforbedringen.
Ingen på tinge havde set, at de fleste udgifter alligevel vil dukke op, hvis der intet bliver gjort, herunder sikring af hovedvej A11, sikring af sommerhusområdet og de lave veje ind i området.
Kirker
Gæster der besøger områder er ofte interesseret i historie.
Det har kirker som regel. Vi runder lige Thyholm´s - og tager Jegindø´s med.
Hvidbjerg
Opført sidst i 1100. 1500 udvidet med tårn og korsarme. I den forbindelse blev våbenhuse på syd- og nordside nedrevet. Indgangen er nu gennem tårnet.
Altertavlen er interessant, visende fire perioder. Blandt andet med brændte lerfigurer.
Alterbordet er muret og dækket af et renæssancepanel fra 1500-tallet.
I apsis findet et mindre alterbord af munkesten, muligvis viet til en helgen. Alterbordet har helgengrav, som er et lille rum med en dæksten. Her lå et relikvie med betydning for kirken.


Kirken har i sydsiden et kapel. Det er oprettet 1653 af godsejer Casper Gersdorff, som kapel for "Hindsels", Der blev i tidens løb indsat 6 kister med familiemedlemmer.
Kapellet 1750 overtaget af Christen Ørsnes "Helligkildegaard".
De 6 kister fra Hindsels blev da begravet på kirkegarden, så der blev plads til Ørsnes-familiens kister, 3 blev det, som står der nu.

Der et drabeligt sagn om et bispemord, der medførte noget der ligner en bandlysning, sådan at der måtte opføres et kapel vest for byen, angiveligt på "Kapelhøj", lyder som en efterrationalisering. Kapellet findes ikke mere, men vejen hedder i dag Kappelvej!
Jegindø
Allerede i slutningen af 1100 fik Jegindø sin kirke, den var bygget lille og udvidet med fire meter i 1883.Sådan blev den brugt indtil april 1918.
Ved byggeriet af den nye kirke, blev af den gamle kirke kun koret bevaret, som sakristi.
Af inventaret er meget brugt, orgelpulpituret, prædikestolen, altertavlen, døbefonten med træfod, dog skiftet til en granitsokkel, og dåbsfadet.
Hvælvingernes kalkmalerier er udført af en maler med navnet Steller - og malermester J. L. Jensen fra Uglev.
Votivskibet, det hedder det når det er en gave, er bygget efter fregatten "Dannebrog", Kunstneren er ikke set nævnt, men giveren var lærer A. N. Penderup fra Thisted.

Der er to klokker, fra 1463 og 1947, der tidligere hang i en klokkestabel, og i en såkaldt klokkekam, en forhøjning på kirkegavlen. De er nu er kommet til ære i Tårnet

Allerede i 1919 blev den nye kirke taget i brug.

Når man kommer kørende fra Struer mod Oddesund, ser man Jegindø Kirke lysende ude mod nord.

Lyngs
Kirken fra 1200 er kullet, ligger tæt ved Skibsted Fjord, og på Lyngs Kirkevej.
Gunnar Noes Mundbjerg skriver om kirken, blandt andet, at klokkestablen er en rest af en gammel trækirke. Det lyder bekendt, ved Moesgaard Museum står der en kopi af en stavkirke, mage til dem der stod i Ydby, Idom, Hørning og Fredbjerg (Ydby Kirke), så hvorfor ikke også i Lyngs.
Vi skal jo netop tænke på, at omkring Skibsted Fjord har der tidligt været forbindelse til fremmede strøg. Ganske vist var vikingerne ikke særlig kristne, men de har jo set meget hvor de kom, og har sikkert været søgende på mange måder. Så opførelse af en kirke allerede år 1000, eller før, er ikke utænkeligt.
Odby
Kor og Skib fra 1200. Det sengotiske tårnet sidst i 1500. Våbenhuset på nordsiden er fra 1923 afløste et ældre fra 1826. Den oprindelige retkantede norddør (1751), kun godt 1 meter bred, er bevaret. Det er antagelig ved den lejlighed "konedøren" i sydsiden blev tilmuret.
Den ældste klokke er fra 1300, har altså hængt i en klokkestabel, eller på en gavl. Den yngre klokke er fra 1890.
Kirken er viet til Sankt Mauritius, hvilket henleder tanken på "Sankt Mauritii" kilde ved Lavbjerg Hage.
Inde i kirken hænger en model af Limfjordsbarken "Marie". Altertavlen benævnes som en smuk renæssancetavle, med et maleri af Jesus på korset, og en mandsperson ved korset fod.
Søndbjerg
Opført i 1100-tallet, har fra starten haft skib, kor, apsis og tårn.
Til gengæld er der gennem tiden foretaget mange ændringer og tilføjelser.
Blandt andet er norddøren tilmuret. Over syddøren findes en tympanon, hvis relief viser løver og fugle omkring et kors. Heri ligger nogle symboler for fugle og løver
Ved døren opførtes 1806 et våbenhus, 1898 skiftet til et nyt.
Det forekommer lidt særligt, at der under tårnet er fundet en runesten, som menes tidligere have været sat under alteret. Indskriften er: "Jacob voldte, Skjalm gjorde, hvor alteret er, der er øjet". Runestenen kan tænkes være opstillet andetsteds, man ophørte stort set med at bruge runer før 1100. Igen kommer der tanker om en tidligere trækirke, ordet alter i runeskriften tyder på anvendelse i en kirke.
Med hensyn til billeder og malerier er der også forekommet meget.

1745 berettes om et kraftigt jordskælv, der voldte en revne i koret.

Det nævnte om kirkerne, er for det meste hentet fra C..E.G´s "De danske Kirker"
moxfa er en forkortelse, som har en særlig betydning, men dækker over navnet Christian Morsing
Når jeg "utidigt" udbreder mig om Thyholm, skyldes det mit fødested der i dag er nummer 9 på Gammel Landevej.


Sindrup Vejle
1935 kom landinspektør Niels Smed Søndergaard, i såkaldt animeret selskab, til at købe Vejlen for cirka 13 tusind kroner.
Han kunne ganske vist ikke huske det dagen efter, men stod fuld´t ved sit ord.
Sindrup Vejle blev opdyrket, og drives stadig som landbrugsjord.
Har dog flere gange, af store storme, igen været omdannet til det den var - Fjord!
Havet har åbenbart ikke glemt, at der kunne sejles den vej.

Nu vi er i området kan det lige nævnes, at der i 1947 blev anlagt en sidebane til Thybanen, cirka 1 kilometer ud langs Helligsøvej. Formålet var hentning af grus, blandt andet til brug på Thybanen.
Området mellem Helligsøvej og Nissum Bredning havde et tykt lagt grus, en del kørt væk med banen, men den største mængde på gummihjul.
Sidebanen blev nedlagt 1953. Da det meste af gruset var fjernet, blev området fyldt op med jord, hentet i bakkerne nord for.
Herefter solgtes der grunde til sommerhuse.

I Hvidbjerg findes "Midtpunktet", et kulturomdrejningspunkt, som dækker virkelig meget. Nævnes bør også "Høloftet".
Der er ikke plads til alt på kortene. Nordøst for Hvidbjerg, ude ved "Borregaard" er der flotte landskabelige omgivelser. Hindsels er da også imponerende. Tårnet ude ved Bjørndal har udsigt, men også minder om kalkbruddet. Kalken har vel givet Hvidbjerg sit navn.
Helligkilde, sydøst for Hvidbjerg By, er stadig aktiv, giver efter sigende 10 m3 vand i døgnet. Kilden skulle have visse helbredende virkninger, der har været holdt årlige Helse-markeder.
Tambohuse og Jegindø øst for Hvidnjerg By bør besøges.
Søndbjerg er en sød by. Her ligger Thyholm Egnsmuseum.

"Sankt Mauritii" kilde er hellig fordi den ligger ved vandet, som er helligt.
Man kan køre ad Lavbjergvej, men vejen er så smal, at møder man en modkørende, må der forhandles om, hvem der skal bakke
Et godt forslag er: Kør ned i sommerhusområdet, tag en vej ud til stranden, man kan de fleste steder sætte bilen.
Gå ad stranden rundt om Lavbjerg Hage, en god tur med landskab på den ene side, og vand på den anden - samt en flot udsigt til Oddesund.

Oddesund kaldtes en gang "Otte Sund", det skulle være fordi kejser Otto den første, under sit togt mod kong Harald, måtte standse her på grund af mangel på fartøjer, og synlig modstand på anden side af vandet. I vrede kastede han sit Glavind i Sundet. "Glavind" har mange heltebetydninger - spyd, sværd og lanse. Sokrates har benævnt et tveægget sværd som en morderengel, altså et tydeligt tegn på fjendskab.
Oddesundbroen blev indviet 1938. Indtil da blev Thybanens passagerer færget over i "løs vægt".
Under 2. verdenskrig var Oddesund meget besat af tyskerne. Det var et følsomt trafiksted, også nem at afbryde.
En del af betonbunkerne ses stadig, hærget af tiden. Een er i dag Kunstgalleri "Regelbau 411"
Før broen - maleri: Jens Søndergaard

Oddesundlejren” er en Lejrskole”
Med direkte udsigt over Limfjorden, egen badestrand, skov, boldbane og masser af atmosfære er Oddesundlejren stedet for dem der har brug for ”hele pakken”. Oddesundlejren er oprettet, på det der en gang var Oddesund Skole.

At der har været basis for en skole i Oddesund er i dag svært at forstå. Men før Oddesundbroen blev taget i brug 1938, havde færgefarten mange ansatte, hvilket nogle store bygninger øst for broen vidner om.

Den gang var fiskerierhvervet også mere lokalt orienteret, de mindre avancerede transportmidler havde stor indflydelse på det forhold. Man boede hvor man arbejdede!
Der var regler om, hvor langt børn måtte have til skole (3 kilometer) og hvor mange der måtte have det, over 20 skulle der oprettes en skole.
Blandt andet havde Thybanens oprettelse 1882 og Oddesundbroen i 1938, stor betydning, broen dog, efter 1938, befolkningsmæssigt negativ.
Skolen blev oprettet 1923 og nedlagt 1940. (Efter overholdelse af reglerne)

Bygningen blev overtaget af Aarhus Søndagsskoler til brug som Lejrskole. De driver den stadig!

Med en tilpas alder, kan 2. Verdenskrig være oplevet.
Har man så også boet overfor Oddesund, hvor Værnemagten var meget aktiv. kunne det blive helt realistisk.
En dag kom en række militærkøretøjer kørende op til vor landejendom, der havde jord ned til Odby Vig.
En militærperson, med stjerner på skuldrene, forkyndte at vor ejendom nu var miltært område. Jeg tror nok min far, forsøgte med, at høsten stod for døren, og laden skulle fyldes med korn. Selvfølgelig var intet til diskussion.
Hvad det gik ud på blev ikke forklaret. De fyldte laden og omgivelser med udstyr. Begyndte dagen efter at grave skyttegrave - ude i kornmarkerne!
Det fik min far til at tale med store bogstaver, jeg var ret sikker på han ville blive skudt.
Overraskende havde det en virkning, de begyndte at grave i naboens marker, hvilket ikke var ret godt, nu påstod han jo, at - og så videre....
Officererne havde set vi havde høns, og kom dagligt ind i køkkenet for at få mor til at lave æggekage, ofte af 30 æg til tre mand.

En dag vi var på vej hjem fra Uglev, mødte vi en meget stor tysk transport, med ordonanser foran. De gennede al anden trafik ud på markerne.
Det var ikke så svært med hestevogn og heste der er vandt til jord.
De få personbiler der var kørende den tid, havde visse problemer.
Der er ikke tvivl om, at det var een af de store kanoner til Hanstholm.
Fra vor ejendom havde vi uhindret udsigt til Oddesund, det gjaldt også når det var mørkt, men så kom der krav om mørkelægning.
I krigsårene hændte det, af og til, vi kunne høre luftværnsartilleriet bjæffe.
Så blev mørkelægningen trukket fra, lyset først slukket.
Der var voldsomt kraftige lyskastere, som skulle hjælpe kanoneren med at ramme flyet, så der var da noget at se på.
Der er nævnt mindst een nedskydning. Og den så jeg, dog kun skyderiet, dagen efter hørte vi om flyets styrt.
Et Lancaster bombefly, formentlig efter nedskastning af miner i Kattegat, var 29. april 1943 kommet ud af kurs og for tæt på Oddesund, ramt af artilleriet, med nedstyrning ved Remmer Strand til følge.

Et Lancster fly havde normalt 7 besætningsmedlemmer. Der er nogen usikkerhed om antallet her, og hvor de er begravet, Lemvig og Agger mener jeg.
Med sikkerhed er een begravet på Odby Kirkegaard.

*
Begravelsen foregik nærmet i dølgsmål. Dagen efter krævede tyskerne opgravning.
Se artikel af Gunnar Noes Mundbjerg Thyholm