Jernbanen
Optoget begyndte med en lov i 1861.
Den talte om en strækning fra Langaa, til et punkt ved Venø Bugt!

Viborg nåedes i 1863, med henblik på nutidens tempo, var det faktisk ganske godt klaret.

Videre gav krigen 1864 en del problemer. Skive kom med 17. oktober 1865 – og til sidst Stuer 17. november samme år.

Det var også meningen der skulle tog til Thisted, det kom der 17. november 1882, men der gik mange år før det blev som i dag.

Struer var i starten det man kalder en ”Sækbanegård”1).
1)En sæk har optimalt kun én åbning.

På grund af højdeforskelle, kunne tog kun forlade Struer Banegaard i østsiden.

Derfor måtte tog mod nord bakke ud mod øst, og derefter følge et spor nedom havnen.

I begyndelsen måtte passagerer ved Oddesund roes over.
1883 oprettedes en Dampfærgeforbindelse. 1938 indviedes Oddesundbroen.

I begyndelsen var der ikke arbejdet med de samme standarder for skinner. Det var op til broindvielsen blevet ordnet.

I Struer blev det fundet for besværligt, og tidkrævende, med den ”sækbanegård”. Ved hjælp af 15 broer, blev der 1921 etableret en såkaldt højbane, så trafikken til havnen ikke forstyrredes.

Nu vi er ved Jernbanen, må vi jo indrømme den har betydet meget for Struers udvikling.

Johannes Buchholtz kom med DSB, vi må heller ikke glemme, hvad han har gjort for Struer

Da DSB omkring 1916, her ovre vestpå ville oprette et tredje Jernbanebanedistrikt, var alle betydende byer interesseret i at få det.

Struer vandt, det har været en god ide1), at tilbyde den nødvendig bygning til administrationen.
Og - Struer Kommune måtte garantere, der altid ville være standsmæssige lejligheder til DSB´s personale.
Derfor har flere lejligheder pigeværelse på 4.sal.
Den gang kunne politikerne holde på DSB – ak ja!
1)Ideen blev også brugt, da det lykkedes at få vestegnens første Gymnasium til Struer.

I Struer er der meget at se på og opleve, for eksempel:
  • Struer Havn, som nu med et større projekt, gennem brobuerne har fået forbindelse med gågaden og bymidten.
  • Struers Lystanlæg
  • 10 punkter på den "Grønne Ring" Hent folder
  • Stranden på østkysten af Odden "Vralden", og sydpå ad kystien til Østre Strand
Links:
Vandrenålen - måder at komme rundt på.
Marilyn Anne - Struer
Et skoleskib
Formålet med skibet er at tilbyde folkeskoleelever på 15 år og derover, en skoleform der er et alternativ til den almindelige folkeskole.
Skulptur ved Struer Kirke
Henrik Voldmester
"Skabelsens Port - Lyset og Mørket"
Digmanns Torv
I maj 1913 oprettede El-installatør Jens Digmann et værksted i Søndergade 6. Det har vel gået godt, for allerede i 1914 blev adressen Søndergade 20.

Struer Hotel lå på det der i dag ville være Østergade 32.
I 1930 blev det meste revet ned, og Digmann opførte en imposant bygning til beboelse og forretninger.
Foran kom til at ligge en lille plads, som straks blev kaldt ”Digmanns Torv”, men først 14. januar 2004 blev det torvets officielle navn.

Der bliver talt om, at boligerne var rettet mod DSB´s ledende medarbejdere.
Det er der lidt om:
Struer havde i 1916 vundet kampen om at lægge hus til DSB´s 3. Jernbanedistrikt, og i den forbindelse lovet at opføre en stor administrationsbygning, samt garantere gode lejligheder til personalet der blev udflyttet til Struer.
Det er ikke utænkeligt, at der hele tiden var behov for gode lejligheder.
Jernbaneudbygningen greb om sig, så måske er der lidt om snakken, Jens Digmann har ganske givet tænk på DSB-folkene som gode betalende lejere.

Digmanns Torv 1 står der stadig, men det må have været en streg i regningen, at DSB i 1932 lagde 3. distrikt ind under 2. distrikt Aarhus.
Den store administrationsbygning stod nu tom.
Det blev indledningen til en ny kamp, som endte med indvielse af Struer Statsgymnasium i 1938, netop i den forladte DSB-bygning.
Kilder: Lokalhistorisk Arkiv, Gunnar Sandfeld og Erling Højberg
Jens Digmann havde i øvrigt en lærling, Christian Knudsen fra Gimsing. Han blev udlært 27.april 1927.
Strømmen var kommet for at blive. Digmann og Knudsen fik den ide, at gøre Jegindø elektrisk.
Der var mange forhindringer, men i 1929 fik de første strøm i huset. Det er en længere historie, der sluttede i 1970.
Denne historie kan læses her
Skibsfart og Fiskeri
Kanal eller ikke i Harboøre - Agger Tange har haft stor betydning for Limfjordens vestlig ende.
Omkring år tusinde sejlede Vikingerne ud på deres togter i Vestehavet.
Det var med fladbundede både der ikke stak ret dybt, og kun krævede lav vanddybde så de kunne drages over, ligesom de blev inde ved Røjensø Odde, da Skibsted Fjord nåede derud.
Meget har set anderledes ud, kysten lå mere end 1 kilometer længere mod vest.
Tange har været bredere. Syd for Agger lå der 6 småbyer. Disse byer og Agger Kirke er for mange år siden skyllet i haver.
Den nye kirke ligger nu inden i Agger BY. En del af inventaret blev genanvendt.
I lang tid er der, siden Vikingerne, ikke nævnt trafik gennem tangen.

På tidspunkter før 1825 har der været gennembrudt 2 kanaler syd for Agger.

En stormflod 3. februar 1825 dannede det der officielt er blevet kaldet "Agger Kanal".
I forbindelse med en kongelig Resolution, påbydes det alle, at afholde sig fra ethvert foretagende der kan bidrage til lukning af denne egentlige "Agger Kanal", som har vist sig at være af stor Vigtighed for Limfjordens vestlige Kjøbstæder.
Samtidig pålægges det, at de tvende gennembrud norden og sønden for Agger Kanal straks søges lukkede.
Resolutionen afsluttes med tilskyndelse af Tangens sikring mod oversvømmelse.

Agger Kanal sandede dog mere og mere til, og i nogle år var der ikke mulighed for regelmæssig gennemsejling til Vesterhavet.
En stormflod 1862, der en tid satte hele Agger-Tangen under vand, endte med at efterlade to nye indløb.
Henholdsvis nord og syd for den da næsten helt tilsandede Aggerkanal.

Det sydligste af de to nye gennembrud blev til den kanal vi kender i dag,Thyborøn-Kanalen

Kanalen har dog været tilsandet nogle gange, men siden 18?? Har der været fri gennemsejling

I 1946 vedtog Rigsdagen den såkaldte Thyborønlov, der handlede om at etablere en sluse for at regulere vandstanden i Limfjorden og sikre tangerne, havn og kanal mod stormflod og oversvømmelse. Arbejdet med etablering af slusen blev standset i 1954 pga. besparelser, og man overvejede om det var nødvendigt at lukke kanalen. Projektet blev endeligt opgivet da Thyborønloven blev ophævet i 1970.[1]
Limfjorden har altid været god til skaldyr.
Da det gik rigtig højt, var Struer den havn der blev landet flest østers i.
Det har i nogle år været ringe, men det er ved at komme lidt i gang.

Muslinger kan skrabes med båd, men ved Oddesund anvendes der ny teknologi, der erstatter forsøg med bøjer og snor.
Ved Oddesund kan ses de lange "rør", der nærmest ligger kilometervis langs østbredden. Under rørene hænger net, hvor muslingerne "sætter" sig. Når de er store nok tømmes nettene.
Struer By
Sarpsborgpigen på Struer Havn

Er i 1948 skænket af den norske by Sarpsborg.
Som tak for de fødevareforsyninger nordmændene modtog.
Udskibet fra Struer havn lige efter 2. verdenskrig.
Statuen er udført af kunstneren
Kåre Orud og er Struers vartegn.
Struer Huse
Struer Huse opstod som Ladeplads for Holstebro, som ikke havde kyst.
Allerede i 1600-tallet nævnes der indskibning af blandt andet tømmer fra Norge.
Struer Huse var ikke noget stort samfund. I 1800 nævnes der 53 beboere. Limfjorden var på den tid lukket mod vest.
Aalborg dominerede trafikken.
En Stormflod brød igennem Agger Tange, og oprettede Agger Kanal. 1831 sejlede det første skib gennem. Det fik stor betydning for de vestlige havnebyer.
Desværre sandede Agger Kanal til, det var et hårdt slag for trafikken til Struer, den lokale skibsfart sygnede hen.
Senere opstod Thyborønkanal, men den var også ustabil, indtil den siden 1862 har været åben.
Samtidig (1865) kom jernbanen til Struer, med forbindelse til Thisted 1882.
Det satte gang i udviklingen. Struer voksede hurtigt, var stadig havn for Holstebro.
Også en stor lystbådehavn kom til, een af Limfjordens største, med mange både fra Holstebro.
1917 fik Struer status som købstad.
Struer Kirke
Struer hørte oprindelig under Gimsing Sogn.
I 1880 havde Struer omkring tusind indbyggere, og det blev nødvendigt at tænke på en kirke i Struer.
Det tager tid at tænke. Det hører med, at Byen hele tiden voksede kraftigt.
20. december 1891 blev Struer Kirke indviet.
Kirken ligger på Kirkevej 42, hvor også Menighedshuset er.
Lystanlæget indgår i den Grønne Ring
Som er et cirka 8 km langt stiforløb, 10 stationer gennem Struers varierende grønne områder med dejlig natur
Man behøver ikke tage alle 10 stationer på een gang.
Hent folder
Folderen kan udprintes, men er ganske udmærket at læse fra skærmen, også på en SmartPhone